Transport af roer 2017 og fremover
Fra 2017 gælder nye vilkår for transport af roer til fabrikken.
Overordnet gælder, at Nordic Sugar overtager det samlede transportansvar for levering af roer til fabrikken, og at alle roer ønskes renset.
Som roedyrker skal du tage stilling til om du ønsker:
1. At roerne afhentes af Nordic Sugar, og alle roer renselæsses
eller
2. At du som roedyrker selv står for rensning, læsning og transport af egne roer.
For transport af Nordic Sugar
Når Nordic Sugar transporterer roerne opkræves et gebyr svarende til prisen på transport af jord og urenheder på baggrund af en afstandsbaseret kilometertakst.
Se detaljerede aftalevilkår for roer afhentet af Nordic Sugar – klik her.
For transport af egne roer
Ved transport af egne roer skal roerne leveres mandag til lørdag i tidsrummet kl. 6.00 til 19.00.
Der kan gives dispensation for krav om rensning i en del af kampagnen, og dyrkeren skal senest 15. marts før kampagnen vælge at få renset roer fra 10. oktober, 10. november eller senest 10. december. Dyrkeren er efterfølgende selv ansvarlig for at forestå rensning af roer mod betaling af en fast kompensation på 9,75 kr. pr. ton snavsede roer.
Ved transport af egne roer kan roedyrkere senest den 15. marts før kampagnen søge om at blive inkluderet i Nordic Sugars transportordning pr. den 30. oktober med sin resterende roemængde resten af kampagnen, hvis der er transportkapacitet til dette.
Nordic Sugar kompenserer for udført rensning med en fast kompensation på 9,75 kr. pr. ton svavsede roer og en kompensation for transport af rene roer med samme afstandsbaserede takst, som Nordic Sugar kan købe fragt til hos professionelle vognmænd.
Se detaljerede aftalevilkår for transport af egne roer – klik her.
Spørgeundersøgelse
Under ”Mine sider” på www.sukkerroer.nu bedes du som roedyrker angive i spørgeskemaet ”Transport af roer 2017/18 til 2019/20”, hvordan du ønsker dine roer transporteret.
Spørgeskemaet ønskes besvaret senest mandag den 23. januar 2017.
Informationsmøder
Der afholdes informationsmøder om transport af roer, hvor både DKS (Danske Sukkerroedyrkere) og Nordic Sugar deltager.
Sted og tidspunkt :
1. I kantinen på Nakskov Sukkerfabrik fredag den 13. januar kl. 9.15 til 10.45.
2. I kantinen på Nykøbing Sukkerfabrik fredag den 13. januar kl. 13.30 til 15.00.
Tilmelding til møderne foretages senest torsdag den 12. januar kl. 8 ved klik her.
Baggrundsinformation for ny transportordning
Ved den nye transportordning opnås besparelser, som øger konkurrenceevnen i dansk roedyrkning.
Renselæsning ønskes for at minimere transport af urenheder, optimere fabriksdrift og mindske risiko for jordindhold i solgt foder.
Der søges om forlænget åbningstid på fabrikkerne for at sikre minimal lagring på fabrikkerne og for at få fordelt trafikken over flere timer samt bedre udnyttelse af materiel.
Det forventes, at en større andel af roerne vil blive transporteret med lastbil. Med lastbiltransport sænkes trafikgener og støj. Læsstørrelsen øges og giver dermed færre antal leverancer.