Aktuelt fra marken uge 33, 2022

Bladsvampe
I bladsvampevarslingen ses der udvikling i rust i hele dyrkningsområdet i roer, hvor første svampesprøjtning er udført i perioden uge 30-31 (25/7 - 3/8). Enkelte steder observeres også meldug. 
Anden behandling er aktuel, og bør derfor udføres så snart som muligt, hvis der er friske angreb, og med min. 6 uger til optagning.  Der er krav om, at der minimum skal være 21 dage mellem to behandlinger. 

Første behandling har i mange marker bestået af 0,3 l Comet Pro pr. ha eller 0,5 l Amistar Gold pr. ha. Der anbefales kun maks. en enkel solo-behandling med Comet Pro af hensyn til forebyggelse af fungicidresistens mod meldug.
Efter dispensation for brug af Propulse er der nu tre midler at bruge, og rangordning af midlernes effekt mod rust er: Comet Pro, Amistar Gold, Propulse. 

Til anden behandling anbefales en af følgende behandlinger:
0,4 - 0,5 Propulse + 0,2 Comet Pro 
0,4 - 0,5 Propulse + 0,3 - 0,4 Amistar Gold / Gretag Star

Ønskes ren Propulse anvendt anbefales 0,75 l Propulse pr. ha.

Til opfølgende behandling, og hvis ikke Propulse haves, anbefales en af følgende behandlinger: 
0,5 - 0,7 Amistar Gold / Gretag Star
0,2 Comet Pro + 0,3 - 0,4 Amistar Gold / Gretag Star

Ved etablerede angreb af rust eller højt smittetryk (kystnære områder, meget modtagelige sorter) anvendes de højeste doser. 

Husk at behandlingen virker bedst på saftspændte planter og anvend høj vandmængde (over 200 l pr. ha).

Udvikling i bladsvampe og sorter
Blandt aktuelle sukkerroersorter 2022 viser følgende sorter generelt mindst modtagelighed: 
Fabienna KWS, Cascara KWS, Klimt og Button. Blandt de mest modtagelige sorter, når alle sygdomme summeres, er Fanfare, Davinci, Nysted og Saxon.
Ofte angribes de mest modtagelige sorter på et tidligere tidspunkt end de mindre modtagelige. Således skal man være tidligere opmærksom i de mest modtagelige sorter og være klar til bladsvampebehandling nogle dage tidligere i de mere modtagelige sorter. 

Strategi for optaging - optagningrækkefølge

Hvilke marker, der er mest fordelagtigt at levere først, afhænger af flere forhold:

•    Markens tilgængelighed, kørselsforhold og dræning kan gøre, at det er en fordel at få taget marken tidligt op inden vejrforhold gør det for besværligt.
•    Ønske om sædskifte og evt. vintersædssåning
•    Roemarkens sundhed mht. sygdomme. Ved kraftige bladsvampeangreb, nematoder, bormangel, stængelnematoder mm. er tidlig optagning en fordel.
•    Ukrudtsfyldte marker bør prioriteres tidligt til levering, da der ikke kan forventes stor tilvækst her.
•    Stokløbere, især marker med mange sidestokløbere, som ikke er fjernet, vil det være en fordel at optagning sker tidligt, så der ikke dannes mange spiredygtige frø. Undlad evt. pløjning ved efterfølgende såning af hvede, så en del af frøene fra stokløbere provokeres til spiring.

Omsåede marker – marker med lave plantetal
Generelt kan der forventes størst tilvækst i de bedst udviklede marker, som er friske og sunde, og derfor er der størst tilvækst at hente ved at lade disse marker stå længst.
Forholdene er lidt specielle i år, hvor der dels er en hel del omsåede marker, og også marker med lavt og uens plantetal med både store og små roer.
I marker med lavt plantetal og uens størrelse, er det en udfordring, når der skal laves et godt optagningsarbejde uden stort spild. Sådanne marker kan være fordelagtige at få høstet inden forskellen i roestørrelse bliver endnu større, og medens der er gode optagningsforhold.
I omsåede marker forventes tilvæksten ikke at være så stor, som i en veludviklet tidligt sået mark. Et argument for at vente med optagning i omsåede marker er, at der ved tidlig optagning kan være et stort spild af små roer, så der ved udsættelse af optagning vil være mindre spild.

Så, som i mange andre situationer, er der basis for en individuel afgørelse.